Juridisk brevkasse for de Bergske Blade
Børn og samværsret i ferieperioder:
En læser spørger; Kan det virkelig passe, at det er forbudt at sælge vin, som er dyrket i Danmark ? er det kun til forretninger, at det er forbudt ? eller gælder det også ved stalddøren ?
I.V.
Svar:
Ja ! Nej ! og Ja !
Ifølge markedsforordningen for vin, er det udelukkende medlemslande beliggende i særligt fastlagte vinproducerende zoner, som må dyrke vin i handelsøjemed. Da EU-ret er gældende ret og Danmark ikke er beliggende i vinzone, må danske vinbønder derfor kun plante vinstokke og dyrke vin til eget forbrug, og man må således ikke sælge dansk dyrket vin til forretninger eller ved stalddøren.
I forbindelse med et forslag til en ny vinforordning, der p.t. behandles i EU-kommisionen, kan det nævnes at Fødevareministeriet har ansøgt om, at Danmark medtages som vinproducerende land fremover ! Umiddelbart kan det måske forekomme fjernt at producere rødvin her i landet. Ikke desto mindre findes der en dansk vinavlerforening med ca. 200 aktive medlemmer.
jdkMin 15 år ældre bror overtog vores forældres landbrug da vores far ikke længere kunne overkomme bedriften. Nu er min bror ulykkeligvis blevet uhelbredelig syg og gården drives ved en midlertidig bestyrer.
Jeg vil derfor spørge om det ikke er rigtigt, at jeg er tvangsarving efter min bror, da han aldrig har været gift eller har børn ? Jeg kan oplyse, at min bror tidligere har fortalt mig, at han har oprettet testamente til fordel for hans husbestyrerinde gennem mange år.
LB
Svar:
Nej !
Som søskende er De ikke tvangsarving. Tvangsarvinger udgøres af ægtefælle og livsarvinger. Livsarvinger udgøres af en arveladers børn, og disses efterkommere. Børn omfatter børn født i - og uden for ægteskab, samt adoptivbørn. Hvis en arvelader efterlader sig tvangsarvinger, har disse arveret til halvdelen af det efterladte. Den anden halvdel kan arveladeren derimod frit testamentere over til hvem som helst !
Da Deres bror, ifølge det oplyste, ikke har tvangsarvinger kan han frit testere over hele sit bo - herunder landbrugsejendommen. I forbindelse med arveudlægning og overtagelse af landbrugsejendomme kan det kort bemærkes, at der landbrugsloven stilles krav til erhververens landbrugsmæssige uddannelse m.v.
jdk
Jeg sidder i bestyrelsen for en lokal sportsforening. I forbindelse med vores årlige Høstfest, bestilte vi et stort festtelt til leje. Teltet skulle ifølge aftalen være opstillet og klargjort en onsdag, men teltudlejeren udeblev og vi stod uden telt. Dagen efter, lykkedes det for os at leje et andet telt, men desværre var lejen af dette telt væsentligt højere end den aftalte pris for det ikke leverede telt.
Jeg vil derfor gerne spørge om, det ikke er muligt at afkræve den udeblevne teltudlejer en eller anden form for økonomisk kompensation ?
M.H.
Svar:
Det fremgår af dit brev at der forelå en klar og skriftlig aftale om levering og opstilling. Derfor har teltudlejeren, som udgangspunkt, handlet ansvarspådragende ved ikke at opstille teltet. Der er således et grundlag for at kunne kræve erstatning på baggrund af den brudte kontrakt.
Det der kan kræves dækket er det faktiske lidte tab. I nærværende sag er det derfor nærliggende at afkræve teltudlejeren differencebeløbet mellem den aftalte pris for telt nr. 1 og det leverede telt nr. 2. Udfra dine oplysninger kan jeg ikke se om Jeres forening er påført andre tab, såsom omsætningstab m.v.
jdk
Børn og samværsret i ferieperioder:
Juleferien nærmere sig og Flere fraskilte/samværsberettigede har spurgt om hvilke rettigheder de som forældre uden forældremyndighed, har til at tage barnet med på jule- og sommerferie, når forældremyndighedsindehaveren er modvillig.
Svar:
Hvis forældremyndighedsindehaveren og den samværsberettigede part ikke kan blive enige, fastsættes samværet af Statsamtet. Udgangspunktet er det, at den samværsberettigede har krav på samvær med barnet, hver anden weekend, samt 2 ugers feriesamvær. For så vidt angår juleferiens placering er det udgangspunktet, at den samværsberettigede har krav på samvær 2-3 dage i højtidsperioden og ret til samvær med barnet juleaften hver 2. år. Såfremt barnet udelukkende har holdt juleaften sammen med forældremyndighedsindehaveren i de forudgående år, har den samværsberettigede dog ikke ret til samvær juleaften, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. For så vidt angår sommerferiens placering er det gældende praksis, at hvis forældrene ønsker at holde ferie i samme periode, må den af forældrene, som kan flytte sin ferie, vige for den, som ikke kan flytte sin ferie. Statsamtet sætter sædvanligvis en tidsfrist (f.eks. 1. maj) for forældrene til at nå til enighed om samværsdelingen i ferien.
Når parterne ikke til enighed, fastsættes feriesamværet af Statsamtet. Hvis ingen af forældrene kan placere ferien anderledes, er det praksis, at forældrene enten må dele sommerferieperioden, eller også må en af forældrene have barnet i den kommende efterårsferie og/eller vinterferie. Muligheden for - udover sommerferie, påske- og juleferien - at inddrage efterårs og vinterferie i ferieplanlægningen skal medvirke til , at det giver barnet mere sammenhængende ferieperioder med hver af forældrene. Ferien kan efter omstændighederne placeres udenfor skolernes ferier. Men samværet må naturligvis ikke gribe ind i barnets skolegang/børnehaveklasse.
Barnets alder har også betydning. Hvis den samværsberettigede ikke har boet sammen med barnet i en længere periode, er det udgangspunktet, at der ikke fastsættes samvær med overnatning før barnet er ca. 2 1/2 år. Er der ikke fastsat samvær med overnatning, fastsættes der heller ikke feriesamvær med overnatning. Feriesamvær med børn indtil 4 år fastsættes i almindelighed til 1 uge. Hvis den samværsberettigede ønsker at tage barnet med på udlandsferie, skal forældremyndighedsindehaveren give sit samtykke, eller Statsamtet skal give tilladelse. Der kræves dog ikke tilladelse til ferieture i Norden (indenfor den Nordiske pasunion). Statsamtets tilladelse til ferie i det øvrige udland gives udelukkende, hvis ferielandet har tiltrådtden Internationale Haagerkonvention, mod børnebortførelser m.v.
jdk